Andagt 13.s.e.trin (I)

Andagt 13.s.e.trin (I)

Mål

At holde andagt om, hvem der er min næste

Forløb

 

Når Gud ser på os, ser han på os med kærlighed. Når man ser på nogen med kærlighed, ser man hele mennesket: Både de gode og de dårlige sider, men det er som om, alle de gode ting lyser op, så man bærer over med, at der også er fejl og mangler.

Når Jesus mødte mennesker, mødte han dem altid med åbenhed og kærlighed: Han hørte ikke på, hvad andre sagde om dem. Han lyttede ikke til fordomme eller sladder. Han så mennesker, sådan som de var og elskede dem.

Gud siger, at vi skal elske vores næste som os selv: Det betyder, at vi skal prøve at se på både de andre og på os selv på den måde, som Gud ser på os. Det er ikke altid, det lykkes. Det er heller ikke altid, vi har lyst til det, fordi det kræver noget af os: Vi kan ikke bare være ligeglade med hinanden, og vi kan ikke bare se på, mens nogle bliver holdt udenfor eller mobbet.

  • Nu skal I øve jer på at se på hinanden med Guds øjne:
  • I får et papir på ryggen, og så skal I gå rundt og skrive på hinandens papirer. Det kan være en egenskab, I godt kan lide ved personen; det kan være en oplevelse, I har haft sammen, hvor personen var en god kammerat, det kan bare være et eller andet positivt eller opmuntrende, I gerne vil sige til personen.
  • Når man ser med Guds øjne, ser man alle: Det vil sige, at I ikke skal drøne hen til jeres bedste ven og veninde og skrive en lang roman på hans eller hendes ryg. Det er vigtigt, at I også får skrevet på ryggen af dem, I måske ikke ”ser” så meget til daglig.
  • Vær opmærksomme, når I går rundt i rummet og skriv på så manges sedler som muligt.
  • Når vi er færdige (efter ca. 10 min), må I sætte jer og læse sedlen fra jeres egen ryg.

 

Arbejdsmetode

CL øvelser

Tekster

Luk 10,23-37

Materialer

Kraftig papir

Tape eller klemmer (klemmer er bedst)

Tush/kuglepen eller lignende der dog ikke går igennem papiret når man skriver

Varighed

15-30 minutter