Andagt 19.s.e.trin (I)

Andagt 19.s.e.trin (I)

Mål

At tale om og erfare at bære og blive båret.

Forløb

Læs teksten Mark 2,1-12

Tal med konfirmanderne om, hvad det vil sige at være handlingslammet. Ikke ret mange kender til det at være fysisk lam, men sindets lammelse er vi mange, der kender til. Vi kan være lammet af frygt, sorg, udmattelse, chok eller noget andet.

Når vi er handlingslammede, har vi brug for, at der er andre, der bærer os, ligesom vennerne i fortællingen bærer den lamme mand på båren.

Bed konfirmanderne lægge sig på gulvet i kirkens midtergang. Bed dem mærke gulvet under sig og bed dem mærke, at ligesom de mærker, at jorden bærer dem, bærer Gud dem også. Sig til konfirmanderne, at her hvor de ligger nu, bæres man også til dåb, ligesom man bæres ud, når man er død. Vi bærer dem, der ikke kan endnu eller ikke kan mere. Lad dem tænke kort over, om de selv bærer nogen i deres liv - holder livet oppe for andre? Gud bærer os alle.

Arbejdsmetode

Samtale og aktivitet

Tekster

Mark 2,1-12

Forberedelse

Se under aktiviteten "At bære"