Menneskesyn

Kort sagt til børn

 Menneskesyn handler om, hvordan Bibelens fortællinger ser på mennesker.

Teologisk refleksion: Menneskesyn

Det bibelske menneskesyn rummer en grundlæggende spænding: Mennesket er både skabt godt og elsket af Gud – og samtidig skrøbeligt og fejlende. Bibelen holder fast i begge dele uden at opløse dem i hinanden. Det giver et menneskesyn, som er realistisk uden at være hårdt og håbefuldt uden at være naivt.

At mennesket er skabt i Guds billede betyder, at menneskets værdi ikke afhænger af adfærd, evner eller moral. Værdien ligger forud for alt, hvad mennesket gør. Samtidig tager Bibelen erfaringen af skyld, brud og uret alvorligt. Synd forstås ikke blot som dårlige handlinger, men som noget, der rammer relationerne mellem Gud, mennesker og verden.

Det afgørende teologiske greb er, at Gud ikke møder mennesket med krav om selvforbedring, men med nåde. I evangeliet bliver mennesket ikke først elsket, når det er blevet bedre – men bliver bedre, fordi det er elsket. Det giver et menneskesyn, hvor fejl ikke ophæver værdighed, og hvor håb ikke bygger på perfektion, men på Guds trofasthed.

For formidlingen til børn betyder det, at menneskesynet ikke skal læres som en regel, men erfares som en grundtone: Du er værdifuld, også når du fejler. Du er ikke alene. Og Gud giver altid mulighed for en ny begyndelse.

Bibeltekster om menneskesyn

Mennesket er skabt af Gud og skabt i Guds billede: 1 Mos 1,27

Mennesket er ikke perfekt. Mennesker kan gøre ondt, tage fejl og vende sig væk fra Gud og hinanden. Bibelen kalder det synd. Synd betyder ikke bare at bryde regler, men at relationen til Gud og næsten er gået i stykker: Rom 3,23

Gud opgiver ikke mennesket. I stedet møder Gud mennesker med nåde og tilgivelse. Igennem Jesus viser Gud, at mennesket er elsket: Joh 3,16