Skolens kirkegang til jul - en kompliceret evergreen

Skolen er en af de institutioner, hvor flest religionsmøder finder sted. Mange skoler går i kirke i december. Hvilke overvejelser kan man som præst gøre sig i den forbindelse?

Skal det hedde julegudstjeneste eller juleafslutning?

Hvordan og hvor meget skal skolen inddrages i det, som sker i kirkerummet denne dag?

Hvordan imødekommes den mangfoldighed af forskellige elever, som sidder på kirkebænkene i den valgte liturgi?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som man som præst og kirkepersonale kan stille sig selv forud for årets julebesøg fra den lokale skole. I nærværende rapport, lavet af Folkekirke & Religionsmøde (F&R), rettes fokus på mangfoldigheden af forskellige elever ved et julebesøg – den dækker over muslimer, kulturkristne, åndeligt søgende, kristne fra andre traditioner, humanister, ateister etc. Vores ønske med refleksionsmaterialet er, at det kan muliggøre en mere principiel refleksion over, hvordan man som præst forholder sig til en mangfoldighed på kirkebænkene. Gennem interviews med forskellige præster om deres overvejelser omkring skolernes julegudstjeneste reflekteres der over muligheder og udfordringer i kirkens møde med skolen til jul.

Rapporten fokuserer på to områder: samarbejdet med skolerne og liturgi.

Samarbejdet med skolerne kan være præget af at være et forhandlingsrum, hvor afsættet for skolen er det kundskabsformidlende og sekulære og for præsten det forkyndende og religiøse. Her finder du inspiration og refleksion omkring at indgå i dette samarbejde.

Liturgi forstås i bred forstand og indeholder derfor også overvejelser om, hvad julegudstjenesten skal kaldes. Liturgien for en julegudstjeneste er ikke autoriseret, og præsten gives derfor et stort råderum. De forskellige liturgier kan bruges som et afsæt for at reflektere over egen praksis, selv hvis man ikke føler sig afspejlet i de holdninger og refleksioner, vi her gengiver. Og derigennem skærpe den enkeltes argumentation for til- og fravalg.

Læs rapporten - klik her