At tænke over udtrykket "I min fars hus er der mange boliger"
At skabe og tænke med
Afslutningsteksten for sidste forårs minikonfirmander var 'Jeg er vejen, sandheden og livet' og 'i min fars hus er der mange boliger'. Det blev der et par meget givende gange ud af:
- Fælles snak og brainstorm på tavlen om, hvad Jesus mon mente med vejen, sandheden og livet, og hvad det med boligerne kan betyde. Hvordan mon der er hos Gud……
- 3-4 mands-grupper: find ud af hvad I vil 'møblere' med. Mal boligen (sko-tøjsæsker)
- Lav 'møblerne', hvad/hvordan mon der er. Det blev til nogle boliger med modeller-voks-møbler og andre med fint klippede karton-møbler osv.
Nogle af børnenes udlægninger af vejen, sandheden og livet brugte vi i afslutningsprædiken imens billeder af "boligerne" blev vist i kirken på powerpoint, samtidig med at de stod udstillet i trinnet op til koret i kirken.
Inge Lise Reiche
Sognemedhjælper v. Aaby kirke
Se boligerne - klik her
Samtale med en efterfølgende skabende aktivitet.
Joh 14,6 'Jeg er vejen sandheden og livet' og
Joh 14,2 'I min faders hus er der mange boliger'
Sikre at man har diverse materiale til "boligerne"
Skotøjsæsker, papkasser, maling, lim, karton i flere farver, modeller-voks mm.
Mindst 2 lektioner