At møde døden med tro på opstandelse
Indledning med kort andagt med Fadervor, trosbekendelse, velsignelse og evt. søndagens tekst fra salmebog eller bibel, hvor konfirmander selv slår op.
Når jeg har om døden, sløjfer jeg for det meste søndagens tekst og fortæller om præstens arbejde i forbindelse med begravelser og bisættelser og taler med konfirmanderne om deres erfaringer.
Evt. kan andagten kombineres med Rasmus Seebachs sang: "Den jeg er" eller Nik og Jays: "En dag tilbage".
Derefter inddrager jeg graveren i en samtale om døden og om graverens arbejde. Først fortæller han om hvordan begravelser og bisættelser foregår set fra hans synsvinkel, viser en tom urne, urnetang, katafalk, kapel etc. og viser konfirmanderne rundt på kirkegården.
Undervisningen afsluttes med, at konfirmanderne planter tulipanløg som symbol på liv og opstandelse og som kan blomstre på deres konfirmationsdag. Efterhånden er der 3-4 bede med tulipaner på kirkegården, som konfirmander har plantet.
Karin Braüner Mikkelsen,
Sognepræst i Sulsted og Ajstrup
Møde med graver, samtaler og aktivitet
Aftale med graver.
Indkøbe tulipanløg.
Tulipanløg.
2 lektioner