Byg et tårn sammen

Byg et tårn sammen

Mål

At øve samarbejde

At opleve at alle er vigtige for at lykkes

Forløb

Inddel konfirmanderne i grupper af fire.

Giv hver gruppe 10 papkrus og en elastik med fire snore i.

Konfirmanderne skal hjælpe hinanden med at "fange krusene" ved at stramme elastikken om dem og løfte dem til et tårn med først fire krus, så tre krus ovenpå, to krus ovenpå og et enkelt krus øverst - ligesom en opstilling til dåsekast.

Konfirmanderne må selvfølgelig tale sammen og lave strategier, men må kun holde i snorene og skal sammen få alle krus løftet op, som en del af et tårn.

Arbejdsmetode

Opstartsleg - men kan kobles med samtale om den lamme i Kapernaum eller om menigheden som er legeme.

Tekster

1. Kor. 12, 12-31

Mark. 2, 1-12 om den lamme mand i Kapernaum og de fire venner, der hjælper ham til Jesus

Salme: 335 Flammerne er mange

Forberedelse

Køb papkrus, elastikker og snor.

Varighed

15 minutter