Skabe en bevidsthed om konfirmandens værdifuldhed og at være skabt i Guds billede
Konfirmanderne får hver en lille gave indeholdende et lommespejl hvorpå der står ”Gud elsker dig lige som du er”. Inden de åbner gaven får de at vide at der er noget meget værdifuldt inden i det, og at det er noget af det allervigtigste de får at vide mens de er konfirmander.
Konfirmanderne får tid til at kigge på deres spejlbillede efter pakken er åbnet.
Vi læser skabelsesberetningen og taler om hvad det vil sige at være skabt i Guds billede.
Herefter fortælles det hvordan vi alle sammen er mennesker og dermed ens, men at vi samtidigt hver især er noget ganske særligt og kan noget forskelligt og at ingen af os kan undværes.
Konfirmanderne får lov at kigge på deres hænder og de bliver fortalt at vores fingeraftryk er helt unikke, og at der ikke findes to fingeraftryk der er identiske. Vi er alle skabt underfuldt.
Herefter får konfirmanderne hver et stykke karton/kort med teksten ” Jeg er skabt i Guds billede og derfor er jeg værdifuld”. På dette papir sætter konfirmanderne nu deres fingeraftryk med blæk fra stempelpuder i forskellige farver.
Idé: Kathrine Staghøj Liisberg
Fortælling, samtale og kreativ opgave
1. Mosebog kap. 1,26-31 og Salmernes bog 139
Lave ark/kort med teksten ”Jeg er skabt i Guds billede og derfor værdifuld”
Køb af lommespejle, fx https://lohse.dk/taskespejl-hvid.html
Køb af stempelpuder, fx https://www.cchobby.dk/produkter/maling-farver-og-tilbehor-6/skabeloner-og-stempler/stempelpuder-og-stempelfarve
45minutter