Julejeopardy

Julejeopardy

Mål

At have en sjov afslutning

At repetere

Forløb
  • Start Powerpoint - klik her - den første.
  • Start Powerpoint - klik her - ny udgave 2020.
  • "Husk! I Jeopardy er det mig der har svarene, og jer der stiller spørgsmålene...". Der er seks kategorier og fem forskellige sværhedsgrader med dertilhørende point.
  • Konfirmanderne deles op i to grupper. Hver gruppe vælger en talsmand som kommer med ”spørgsmålene”, når gruppen er blevet enige. Svarer gruppen rigtigt, har den lov til at fortsætte med at vælge en kategori og sværhedsgrad. Svarer gruppen forkert, har den anden gruppe lov til at svare. De får dog lov at fortsætte selvom de skulle svare forkert. Når en passende tid er gået, går man over til finalesvaret (det kan også gøres selv om ikke alle point er brugt).
  • Man klikker på f.eks. Julemad 100, hvis det er den kategori konfirmanderne ønsker og svaret kommer. Når der er svaret, klikker man tilfældigt på skærmen, og det rigtige spørgsmål kommer. Tredje gang man klikker på skærmen går man tilbage til oversigten. Du skal bruge musen og markøren skal være skiftet til en hånd (før var det en pil), før klikket virker.
  • Finalen: Her får de først kategorien at vide. Derefter skal de finde ud af hvor mange point de vil sætte på spil (de kan satse alt fra 100 til alle deres point). Præsten får sedlen. Derefter får de ”svaret” på finalespørgsmålet, hvorefter de skriftligt skal lave ”spørgsmålet”. Når dette er gjort, hører man svaret fra de to grupper og dernæst deres indsats. Har de svaret, rigtigt får de dobbelt antal point af deres indsats. Svarer de forkert mister de alle de satsede point. Derudfra finder man den endelige vinder. På denne måde har et hold, der ikke har indsamlet ret mange point, faktisk en chance for at vinde på finalespørgsmålet.
  • NB: Se andre regler længere nede på siden!

Bent Skovhus Christensen, Præst ved Sædden kirke, Esbjerg

PS: Jeg hører til dem, der tit bruger Bent Skovhuss’ Julejeopardy. Der er dog mange, der ikke kender svarene overhovedet. Så jeg har lavet en lille tekst - klik her  Måske andre kan få glæde af den.

Hans Ole Krebs Lange, præst ved Gammel sogn, Ny sogn og Rindum sogn

Arbejdsmetode

Leg, konkurrence

Tekster

Hent powerpoint og tjek at projektor virker.

Der er lyd på ved intro - så virker lyden er det fint

Forberedelse

 

Hent powerpoint og tjek at projektor virker.

Der er lyd på ved intro, så virker lyden, er det fint

 

Materialer

 

Hent powerpoint - klik her

Du kan evt. udskifte Sognepræsten med dit eget navn!!

 

Varighed

30-45 min

Diverse

Jeopardy kunne jo også bruges til julefrokosten i kirken.

NB: Da spørgsmålet "Danmark 200" kan give forskellige svar, se denne lille facitliste - klik her.

Andre regler:

Holdene skiftes til at vælge kategori og point (sværhedsgrad). Svarer holdet rigtigt får de point og det andet hold får så lov at vælge. Svarer holdet forkert får det andet holdet point og det andet hold får også retten til at vælge og svare.
Jeg synes bare at det giver en bedre dynamik og spænding i klassen, fordi der ikke sidder et hold og bliver passiv, hvis det andet hold bare svarer rigtigt på det ene spørgsmål efter det andet.