Kuffert klar til flugt

Kuffert klar til flugt

Mål

At overveje de vigtigste ting i livet

At formulere bøn om håb

Forløb

I Ukraine har mange mennesker pakket en taske, der står klar, så de hurtigt kan flygte fra deres hjem, hvis krigen bryder ud. Det er en skræmmende tanke, at man skal være klar til flugt fra ens hjem uden at vide, om man kommer tilbage, og hvad man kommer tilbage til.

  • Bed konfirmanderne om at overveje, hvad de selv ville pakke i deres egen taske, hvis det var dem, der stod i den samme situation. Hvad er vigtigst? Stil en kuffert i midten af lokalet og giv konfirmanderne post-it sedler, hvorpå de kan skrive det, de vil tage med. Sedlerne lægger de i kufferten, efterhånden som de skrives. De må skrive så mange sedler, de vil.
  • Nu skal de i fællesskab udvælge, så der kun ligger ti sedler tilbage. Det er ikke sikkert, det er nemt at blive enige, men øvelsen kan blive et billede på, hvor svært det er at vælge det essentielle, når der ikke er plads til ret meget. Det er den situation ukrainerne står i, når de skal pakke deres taske.
  • Konfirmanderne skriver nu en bøn for den ukrainske befolkning, der lever i frygt for krig. Bønnerne bedes højt i kirken, hvor I også kan tænde lys for dem, der lever i frygt for, at krigen kommer. Hvis I ikke tidligere har arbejdet med bøn, er der inspiration at hente i denne aktivitet til at komme i gang - klik her
Arbejdsmetode

Refleksion

Forberedelse

Post-it, blyanter, lys, kuffert.

Varighed

30 min.