At lade konfirmanderne reflektere over lidelsen i verdenen
At se verdens lidelse i lyset af Jesu lidelse
At lade sognet møde lidelsen i deres nærmiljø
Præsten laver et oplæg om lidelsen i verdenen og i den forbindelse kobler han det med traditionen om Via Dolorosa, vejen Jesus gik - smertens vej.
Evt. inddrages aktiviteten Den smertestillende Gud - Klik her.
Konfirmanderne brainstormer, inddeles i et antal grupper - alt efter ressourcer.
Grupperne kunne f.eks. være:.
- En Via Dolorosagruppe, der laver banner til byens gå- eller handelsgade - samt en folder, så byens handlende kan se hvad der sker.
- En billedgruppe, der laver en billedserie, der kan fremvises på skærme i vinderne ved lokale handlende.
- En dramagruppe, der optræder som byens udstødte.
- En dramagruppe, der med grå ansigter og gråt tøj bevæger sig igennem byen som intethed.
- En kunstgruppe, der med billeder, farver og installation udtrykker smerte - kan laves på gaden eller i butiksvinduer.
- Nogle musikere, DJs, der kan skabe en dyster eller tænksom stemning i gaden.
På en given fredag, sidst på eftermiddagen, gennemføres forløbet, evt. afsluttende med et måltid med lam, urter og usyret brød samt med en efterfølgende nadvergudstjeneste i kirken.
Se billeder fra et tilsvarende forløb - klik her.
Oplæg - brainstorm og kreative processer i mindre grupper, afsluttende med en happening for byens borgere.
Via Dolorosa og korsfæstelsen Luk 23,26-38
Det er et stort arrangement - en happening, som kræver forberedelse, mange hænder og aftaler.
- Man bør inden sikre at handelsstandsforeningen er orienteret om ideen.
- Man bør have nogle ekstra hænder til at hjælpe med en eller flere grupper
- Man bør være parat til kaos - fordi det er en arbejdsform, der ligger op til kaos.
- Man bør tænke konfirmandernes initiativer grundigt igennem, da de kan være sårende, hvis de går for langt
(Fx: Vi tegnede silhuet af en skudt mand op på fliserne i gågaden (som man ser i spillefilm) og afspærrede med rødt bånd. 14 dage før var der imidlertid en ung mand, der var blevet skudt på torvet, og man syntes derfor, vi var gået lige tæt nok på.)
Nogle gange til forberedelse og på selve dagen en 3-4 timer.