Cooperative Learning

Cooperative Learning er en metode til at skabe samtale og refleksion i små eller større grupper og er blevet brugt bevidst eller ubevidst i megen konfirmationsforberedelse.

Såvel "Condios" som den nyest udgivelse til konfirmationsforberedelse "Guds ord - vores sprog" er inspireret af metoden, og på Konfirmandcenterets hjemmeside gør vi i høj grad brug af metodens redskaber.

Cooperative Learning er kun metode, men der, hvor det bliver interessant, er, når vi som undervisere skal give metoden indhold. Her kan overvejelserne både være etiske, og om man ønsker at konfirmanderne skal træne kundskaber eller gå ind i et refleksionsrum om centrale livsspørgsmål.

Vi har lavet tre videoer, der beskriver tre teknikker og efterfølgende peget på forløb som findes på Konfirmandcenterets hjemmeside.

Quiz og byt

Quiz og byt

Se video om Quiz og byt - klik her

Det onde i vores liv - til refleksion over Jesu fristelser i ørkenen - klik her

Quiz og byt om bøn - til minikonfirmanderne - klik her

Ouiz og byt om dåb - med afsæt i Luthers katekismus om ord, tro og vand - klik her

Dobbeltcirkel

Se video om dobbeltcirkel - klik her

Dobbeltcirkelen kræver ikke anden forberedelse end at man har et eller flere spørgsmål klar som man gerne vil have konfirmanderne til at tale om. Når konfirmanderne først kender metoden - kan man hurtigt få sat en samtale i gang.

Dobbeltcirkel om skyld, hævn og tilgivelse - klik her

Dobbeltcirkel - fællesskab - klik her

Værdilinje

Se video om værdilinje - klik her

Værdilinje - ond, ikke ond - klik her

Værdilinje om forsoning/uoprettelig - klik her

Lidt mere om Cooperativ Learning

Cooperative Learning er, kort fortalt, en struktureret undervisningsform, der medinddrager de unge i legale fysiske aktiviteter og sikrer samtaler i mindre fora, så flere får givet deres tanker og mening til kende.

Undersøgelser har vist, at det har en stor læringseffekt i traditionelle, kognitive læringsprocesser.

Den store værdi ved Cooperative Learning er, at kroppen medinddrages i nogle fysiske aktiviteter, men også en grundliggende tænkning om, at samtale i læringsrummet ikke nødvendigvis kun kan være centreret om læreren/præsten.

En række skoler i Danmark bruger metoden, og i sin yderste konsekvens har det indflydelse på hele skolelivet i forhold til såvel læring som klassens sociale liv.

I erkendelse af, at kirkens dåbsoplæring kun strækker sig over relativt få lektioner, og en række oplevelsesprægede og skabende læringsprocesser også skal have plads, er det ikke al tænkning i Cooperativ Learning, der kan inddrages.

Men erfaringen viser, at en række præster har haft stor glæde af en eller flere af følgende metoder:

Quiz og byt • Dobbeltcirkel • Walk and talk • Fang en makker • Tænk-par-del • Ordet rundt • Møde på midten • Vælg fra viften • Huskesedler • Rollelæsning • Svar-bazar • Hjørner • Værdi-linje

Bogen Cooperative Learning kan anbefales, da de konkrete arbejdsmetoder er beskrevet, og ønsker man at fordybe sig, gennemføres der årligt en række relevante kurser.

Se en række forløb, der er inspireret af Cooperative Learning ved at klikke på Coooperative Learning under udvidet søgning eller - klik her

Læs også om overvejelser vi udformning af spørgsmål - klik her