10. Mindre ulighed

Ulighed er et globalt problem, som kræver globale løsninger. Det indebærer en forbedring af regulering og overvågning af de finansielle markeder og institutioner, samt større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner, hvor behovet er størst. Støtte til mere sikker migration og mobilitet for mennesker vil også være vigtigt for at mindske den stigende ulighedskløft.

Bibelsk eftertanke:

"Hør dette, I, som knuser den fattige og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet." siger Amos 8,4-6 og kritikken mod (os) de rige udtrykker han med "De ligger på elfenbenslejer, henslængt på deres divaner, og spiser lam fra småkvæget og kalve fra fedekvæget." 

Galaterbrevet 3,26-29

"Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus"

Inspiration - klik her

Hvorfor?

Profeterne i det Gamle testamente kritiserer datidens elite for at misbruge deres privilegier. En kritik der vel uden de store problemer kan opdateres til nutiden.

Man kunne vel oversætte "De ligger på elfenbenslejer, henslængt på deres divaner, og spiser lam fra småkvæget og kalve fra fedekvæget." til mere nutidige billeder?

Evangelierne understreger gennem Jesus handling og lignelser en grundlæggende forståelse omkring lighed for Gud som understreges med Paulus ord i brev til Galaterne.

Nok er der også i evangelierne en forskel imellem levet liv og Gudsriget – men med Jesus lignelse om den rige bonde understreger rigdommens tomhed.

Og med de gentagne møder, hvor Jesus går helt i ind fattige og syges liv, for at give dem håb og hans afstandstagen til de rige og magten, understreges den hovedpointe som narrativ.

I aktiviteten foreslås at arbejde med det grundliggende lighedsbegreb – og i den forbindelse at bruge lignelse om arbejderne i vingården – som et Gudsbillede. Altså et billede på hvordan Gud ville handle hvis han skulle løse den stillede opgave.
Det giver konfirmanderne en afklaring og forståelse som efterfølgende kan hænge i konfirmandelokalet og understrege Paulus ord.