Den 16-årige svenske pige Greta Thunbergs tale - klik her - på FN's Klimatopmøde i Polen er blevet et symbol og en stemme for rigtig mange børn og unge. De er bekymrede over klodens tilstand og deres fremtid, og de kræver handling af de voksne, fordi klimaændring og overforbrug handler om deres og deres børns liv.

I skolerne arbejdes der med FN's 17 Verdensmål ud fra samfundsmæssige, historiske og politiske vinkler - klik her - men hvad har kirken og kristendommen at sige ind i de sammenhænge?

Man kunne også spørge:

  • Er verdensmålene et ekko af de udsagn, som vi finder i den store fortælling?
  • Er håbet om en ny og bedre verden ikke en del af den søgen menneskeheden altid har været rettet imod?
  • Og skal frygten for jordens undergang ikke mødes med samtale og en tro på. at intet er håbløst?

Luther sagde til den 1. trosartikel:

For hvis vi af hjertet troede det, ville vi også handle efter det og ikke gå så stolt frem, være trodsige og prale, som om vi havde liv, rigdom, magt og ære fra os selv, så man skulle frygte og tjene os, sådan som den usalige, forvendte verden gør. Den er aldeles overvældet af sin blindhed og misbruger alle Guds goder og gaver alene til sit eget hovmod, købesyge, lyst og nydelse. Den ser ikke engang hen til Gud for at takke ham eller erkende ham som sin herre og skaber.

Luthers store katekismus

Her FN's 17 Verdensmål sat ind i en bibelsk kontekst med tekster, der taler med eller imod.

Metoden er altså modsatrettet en eksegese. Den har sit afsæt i nutidig forståelse af verdenens aktuelle udfordringer og forsøger at spejle dem ind i en bibelsk kontekst. Tanken er altså at læse og reflektere over Bibelens tekster ud fra de aktuelle udfordringer som verdensmålene er udtryk for.

Inspirationen til konfirmanderne, det nederste link på siderne, er at åbne teksten og temaerne i et konkret undervisningsforløb.

Klik på verdensmålene og se bibeltekst og overvejelser.