Morgentimer (efterår) – Temadage (forår)
Hvornår: Ugentlige morgenlektioner i efteråret, 2-3 hele temadage (hverdag eller lørdag) i foråret.
Fordele:
- Konfirmanderne oplever kontinuitet i det faste ugentlige møde med præst og medkonfirmander.
 - Temadage giver mulighed for støre fordybelse i enkelttemaer.
 - Mulighed for anderledes oplevelser der ikke er praktisk mulige på hverdag.
 
Udfordringer:
- Hvis man lægger temadage om lørdagen kan det komme i konflikt med konfirmandernes fritidsaktiviteter.
 - Hvis man vil lægge temadage i på hverdage kræver det en særlig aftale med skolen.
 - Temadage i foråret kan gøre at man som præst føler at man ikke får set konfirmanderne ofte nok op til konfirmationsdagen.
 - Personale: At skaffe de rette hjælpere (f.eks. kunstner, musiker, fortæller, rollespillere, osv.) til temadagene.
 
Temadage (efterår) – Morgentimer (forår)
Hvornår: 2-3 hele temadage (hverdag eller lørdag) i efteråret, ugentlige morgenlektioner i foråret.
Fordele:
- Mulighed for intensive temadage i efteråret, der giver konfirmanderne mulighed for fordybelse og koncentreret nærvær omkring den (for de fleste) nye verden omkring kirken.
 - Som præst får man større frihed til at planlægge temaer der enten egner sig til hele temadag eller til forårets dobbeltlektioner.
 
Udfordringer:
- At skabe sammenhold og sammenhæng i efterårsforløbet.
 - Om man skal lægge temadage i hverdagene eller om lørdagen.
 - At skaffe de rette hjælpere til temadagene.
 
Morgentimer (efterår) – Weekendtur (forår)
Hvornår: Ugentlige morgenlektioner i efteråret. Weekendtur/lejr i foråret inden konfirmationsdagen.
Fordele:
- At have en rutine og hverdag sammen med konfirmanderne.
 - At slutte af med en unik fælles oplevelse.
 - At få både det specielle samvær med konfirmanderne i hverdagen, samt det særlige nærvær og samvær man får på tur/lejr.
 - Kombinationen at samvær på tur/lejr og muligheden for temaoplevelser.
 
Udfordringer:
- Økonomi og personale (ca. 1 voksen per 3-4 konfirmander for en vellykket tur) til at tage på weekendtur/lejr.
 - Finde det rette sted at tage hen (afstand, forhold, mulige oplevelser osv.)
 
Vekselstruktur
Hvornår: En vekselstruktur af eftermiddagslektioner kl. 15-16:30, temadage (1-3 i træk) og aftenarrangementer.
Fordele:
- Mulighed for både at have en ”hverdag” med konfirmanderne, i kombination med muligheden for intensiv fordybelse og samvær på temadage.
 - Det tematiske indhold ikke bundet fast af en bestemt lektionsstruktur.
 - Muligheden for at give konfirmanderne mange facetterede oplevelser i et konfirmationsforløb.
 
Udfordringer:
- Planlægning (med kirkens hverdag, konfirmander og forældre).
 - Manglen på rutine og hverdag sammen.
 
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
                    
