Mandag

Jeg higer og søger i gamle bøger,

Jeg ransager skrifter for frelse.

Besættelsesmagter er trælse,

og fremmede guder forfører.

Egypter, assyrer

de brændte vor’ byer

og efterlod Templet som rygende rester.

De bortførte adel og købmænd og præster.

Så kom babyloner,

og nu er det romer,

der sidder på magten i landet,

for Israels folk er forbandet.

Vi har ikke overholdt Loven,

som Herren har sendt os fra oven.

Men den dag vi opfylder pagten,

da får vi igen overmagten.

Som Ypperstepræst må jeg lede

mit folk til at ofre og bede

til aldrig at vige fra Skriften

til aldrig at falde for driften.

Men nu går en mand rundt og taler.

En folkeforfører, der laver skandaler.

Han si’r, Gud er nådig – det tror jeg nu ikke,

Og han stiller spørgsmålstegn ved vores skikke.

Han kalder sig Guds søn – ja, det var så dråben.

Ham må vi ha’ stoppet - vi henretter tåben!

Og nogle syn’s nok, det er lidt overkill,

men de forstår ikke, hvad der er på spil:

Det var trods alt bedre, en enkelt mand døde

end hvis Herrens udvalgte folk blev lagt øde.

Hvem tror du jeg er, læs nu, vær ikke doven,

og husk så i øvrigt at overhold’ Loven.

  Joh. 11, 47- 53

xxxxxx 6 bogstaver