Torsdag
Tænk på alt det, man ku’ købe,
hvis man havde penge nok.
Jeg har længe måttet løbe
uden kappe, sko og sok,
da jeg var Jesu discipel.
Og den mand var ret penibel:
Når han så en fattig mand,
sku’ vi lægge i hans spand,
hvad vi ejede og havde,
så de fattige blev glade.
Derfor kan I nok forstå,
at jeg ofte tænkte på,
hvordan det mon ville være
hvis man fik lidt mønt og ære?

Så da Jesu fjender spurgte,
om jeg savnede en skjorte?
Om min mave mon var mæt?
Om jeg ikke var lidt træt?
For de havde nogle daler’,
der ku’ dulme mine kvaler
De vil’ bare lige vide,
hvor han var ved nattetide?
Ham der Jesus, ”Himmelsønnen”,
og så fik jeg findelønnen.
Men nu sidder jeg og tænker:
Hvorfor lag’ de ham i lænker?
Og jeg spør’ igen, igen:
Hvorfor solgte jeg min ven?
Joh. 13, 21-30 eller Matt: 26;14-25
Mit navn xxxxx 5 bogstaver