Påskedag

Han reddede mit liv den dag, han Uddrev syv dæmoner    

 Hans kærlighed helbredte mig, min frelser og forsoner

Han skulle dø, det vidste jeg. Jeg ville gerne lindre

hans smerte og hans ensomhed, når ej jeg ku’ den hindre.

Jeg vaskede hans trætte fod med salte tårers vand,

og salved’ den i kostbar duft, for konge var den mand.

Nu står jeg her ved graven og vil salve ham igen,

men liget det er væk! Hvem har mon taget det? Hvorhen?

En mægtig engel sidder der og peger ud i verden,

og siger: ”Kvinde, du skal glæde dig og glemme smerten,

for den, du søger, er ej her, og han opstod, som han loved’,

Og gå kun ind i hulen, se, der hviled’, han sit hoved.

Og løb til hans disciple, før de flygter fra Judæa,

og sig, at de skal se ham, hvis de går til Galilæa.”

Jeg er måske lidt ukendt lig’som Simon af Kyrene

Mit navn er dobbelt, og det er

xxxxx xxxxxxxxx 5 + 9 bogstaver Joh. 20,1-18; Luk.  8,2; Mark. 14,-9; Matt. 28, 1-7