Kommunikation
Faktisk er dette escape-room, som du sidder og arbejder med lige nu, et forsøg på at kommunikere det mere end 2000 år gamle juleevangelium til dig!
Historien om den allerførste jul er også selv fuld af kommunikation: Der er englen, der bringer bud til Maria, befalingen der udgår fra Kejser Augustus, den nye stjerne, som fortæller, at Jesusbarnet er kommet til verden, og der er englekoret, der synger for hyrderne. Juleevangeliet i sig selv er jo også kommunikation - Lukasevangeliet vil nemlig fortælle dig om Jesusbarnet!
Historien om Jesusbarnet bliver hvert år fortalt på hundredvis af sprog og tusindvis af måder!
Her får du et eksempel fra Bibelselskabet på, hvordan det også kan gøres. Det er den samme, gamle historie - men på en ny måde.
Se filmen. Lagde du mon mærke til hvor mange gaver, de tre vise mænd havde med til Jesusbarnet?
Skriv antallet med bogstaver - så har du kodeordet til det sidste rum: Pointen. Kodeordet skal skrives med bogstaver.


