Gækkebreve fra Jerusalem

Gækkebreve fra Jerusalem

Mål
  • At kende påskens personer gennem gækkebreve
  • At slå op i Bibelen og finde svar
Forløb

Læg eller hæng seks gækkebreve i konfirmandstuen med en bibel ved siden af.

Del konfirmanderne i små hold med et svarark og en blyant hver.

Konfirmanderne skal rundt og finde gækkebrevene, læse versene og evt. slå op i bibelen for at finde frem til, hvem der er afsender.

Gækkebrevene kan både bruges som intro og som repetation af nogle af de vigtigste personer og dyr i påskefortællingen: 

Æslet, Simon Peter, Judas, Pontius Pilatus, Maria Magdalene og Thomas

 

Slut evt. med at lave gækkebreve - med sig selv eller andre bibelske personer som afsender.

Hvis du ønsker mere bevægelse, så spred gækkebrevene i kirken, på kirkegården eller i sognegården. Læg evt. flere af hvert gækkebrev, hvis du har mere end seks hold.

Denne aktivitet er en kort og analog udgave af Gækkebreve fra Jerusalem Online

Arbejdsmetode

Gruppearbejde og kreativt arbejde

Tekster

Matt. 21, 1-9

Luk. 22, 31-34

Matt. 26, 14-25

Johs. 18, 28-40

Matt. 28, 1-7

Johs. 20, 24-29

Varighed

20 minutter