Altid allerede elsket

Altid allerede elsket

Mål

At give konfirmanderne et gudsbillede

At gøre gudsbilledet til en del af andagterne i løbet af året

Forløb

Saml sten ind, som er gode at have i hånden. På den ene side skrives ”Du er altid allerede elsket” med Posca tus.

Ved første andagt i kirken lægges alle stenene (en til hver konfirmand) i døbefonten. Du kalder dem op en ad gangen. De vælger en sten, og du skriver deres navn på den anden side, så alle konfirmander til sidst har en sten, hvor der står fx ”Kathrine, du er altid allerede elsket”. Andagten handler om, at Gud elsker os forud for alt andet og uden vi behøver at gøre eller være på en bestemt måde.

Resten af året bruges stenene ved hver andagt, hvor konfirmanderne begynder med at gå op og hente deres sten i døbefonten. De sidder med den i hånden under andagten.

På den måde forsøger jeg at formidle et gudsbillede både gennem noget taktilt, de har i hånden. De kan mærke tyngden og vægten af stenen, og gennem et repetitivt budskab, vi vender tilbage til igen og igen. Budskabet er ”mejslet” i sten, og stenen kan både være lys, mørk, kantet, blød – alle med det samme budskab.

Andagterne er selvfølgelig forskellige, men gudsbilledet er det samme, og kan de ikke huske, hvad der bliver sagt, kan de måske huske stenen i hånden.

Arbejdsmetode

Andagt

Tekster

Peter Bastians bog: Altid allerede elsket

Bibelfortællinger, der kan illustrere det gudsbillede, at vi altid allerede er elsket

Forberedelse

Indsaml sten med plads til at skrive "Du er altid allerede elsket"

Køb poscatusser - eller lign, der kan skrive på sten - kan købes hos lomax, Bog & Idé, i kreabutikker, legetøjsbutikker, etc.

Skriv på alle stenene

Varighed

15 minutter

Diverse

Stenene er også en mulighed for at se, hvem der er kommet (og hvem der ikke er til stede i dag) og det kan give noget ro at have noget i hænderne under en andagt.