Det er menneskeligt at fejle

Det er menneskeligt at fejle

Mål

At tale om at fejle

At tale om, at fejl er et menneskeligt grundvilkår

Forløb

Da Tommy Ahlers var forsknings- og uddannelsesminister igangsatte han en kampagne under hashtagget #deldinefejl. For at komme perfekthedskulturen blandt unge mennesker til livs er han selv gået forrest og har fortalt om en af sine egne fejl. Dernæst har han bedt en række andre andre personer om at gøre det samme.

Kirkefaderen Hieronimus har sagt "errare humanum est" - det er menneskeligt at fejle.

I Bibelen er der utallige eksempler på mennesker, der begår fejl, begår synd, men som bliver tilgivet i mødet med Jesus og finder en ny vej videre i livet: Kvinden grebet i ægteskabsbrud, Zakæus, den fortabte søn m.fl.

Vis konfirmanderne nogle af filmene fra #deldinefejl, og måske kan du selv gå forrest og også fortælle om en af dine egne fejl. Hvis I har en fortrolighed på konfirmandholdet, kan det være, at konfirmanderne også selv har mod på at fortælle om en fejl, de har lavet. Det er et sårbart emne, så del kun, hvis det føles rigtigt. Pointen er, at konfirmanderne får øjnene op for, at fejl hører til livet, og at det ikke er "farligt" at begå fejl, selvom det selvfølgelig kan være ubehageligt.

Se filmene her.

Arbejdsmetode

Samtale og refleksion

Tekster

Joh 8,1-11 Kvinden grebet i ægteskabsbrud

Luk 19,1-10 Zakæus

Luk 15,11-32 Den fortabte søn

 

Forberedelse

Sørg for internet i konfirmandlokalet