at tale om angsten for at spilde
Begynd andagten med en lille konkurrence.
Konfirmanderne deles op, så de er sammen to og to. Hvert par får uddelt en ske med en kartoffel eller et æg(hvis underlaget kan rengøres). Det gælder nu om at komme igennem en distance fra A til B (ca. 5-15 meter) og tilbage igen én person ad gangen med kartoflen på skeen. Formålet med øvelsen er ikke at tabe kartoflen eller ægget på gulvet, og at gennemføre på hurtigste tid. Alternativt kan man inddele konfirmanderne i større hold af 4-5 personer, hvis øvelsen skal vare længere tid.
Når konkurrencen er færdig, spørges konfirmanderne, hvad formålet var med denne øvelse? Måske vil nogle svare, at det gjaldt om at komme først og andre, at man ikke måtte tabe kartoflen. Spørg konfirmanderne om de har lagt mærke til andre ting i rummet omkring dem, mens konkurrencen var i gang?
Pointen med øvelsen er at illustrere, hvordan vi nogle gange kan være så fokuseret på vores eget, og dét der er lige foran os (her en ske med en kartoffel eller et æg), at vi glemmer alt andet. Måske er vi så bange for at spilde vores liv, at vi aldrig får kigget op på verden omkring os
Læs eller genfortæl nu dagens tekst om sædemanden, Mark. 4,1-20.
Slut af med at reflektere over teksten. Du kan lade dig inspirere af følgende:
- Teksten kan bruges som en påmindelse om at holde op med kun at kigge på vores egen lille skefuld, men at turde være ødsel med vores liv, ligesom sædemanden er ødsel med sit korn.
- Den ødselhed vi møder, er også et udtryk for at Kristus er ødsel med sin kærlighed til os.
Mark 4,1-20