Andagt Sidste s.e.h3k (I)

Andagt Sidste s.e.h3k (I)

Mål

at tale om en stjernestund på bjerget

Forløb

Peter og de andre disciple oplever en stjernestund i deres liv ved at møde Elias og Moses i dagens tekst. Med det afsæt skal vi igennem andagten forsøge at skabe en stjernestund hos konfirmanderne.

Begynd andagten med at føre konfirmanderne op i kirketårnet, eller et andet sted som kan symbolisere, at vi går op på toppen af et bjerg, ligesom det finder sted i teksten. I kirketårnet indrettes et hyggeligt rum med varm kakao, stjernemix, børnechampagne eller andet lækkert. Lad konfirmanderne sætte sig godt til rette og tage for sig af lækkerierne.

Midt i konfirmandernes egen lille stjernestund i kirketårnet genfortælles dagens tekst Matt. 17,1-9. Man kan for eksempel lægge vægt på rejsen op ad bjerget, oplevelsen på toppen og nedstigningen tilbage mod dagliglivet.  

Afslut andagten med at reflektere over temaet stjernestunder sammen med konfirmanderne. Du kan lade dig inspirere af følgende spørgsmål:

  • Hvad karakteriserer en stjernestund? Hvornår oplever vi dem i vores liv?
  • Hvorfor er livet ikke altid stjernestunder?
  • Hvad sker der med disciplene, da de går ned af bjerget igen? Hvordan har oplevelsen på bjerget ændret deres liv?
Tekster

Matt 17,1-9