Julehjerter

Julehjerter

Mål

At reflektere over julens betydning

At flette et julehjerte, der kan illustrere julens betydning

Forløb
  • Tal med konfirmanderne om, hvordan vi på forskellige måder taler om hjerter, og hvad det fx betyder at være hårdhjertede, halvhjertede, helhjertede eller at have urolige hjerter (find selv på flere)
  • Tal om, at julen omtales som "hjerternes fest", og lad konfirmanderne komme med bud på, hvorfor man kalder den det
  • Tag nu den hvide del af julehjertet, hvorpå juleevangeliet er trykt - klik her og flet det sammen med en rød halvdel. Samtidig med, at du fletter julehjertet, fortæller du konfirmanderne, at julen er hjerternes fest, fordi Gud flettede to halvdele sammen julenat. Han flettede sin himmelske verden (den hvide del med juleevangeliet) sammen med vores jordiske verden (den røde del - rødt for både blod og kærlighed) og det kom der et lille bankende hjerte ud af
  • Lad nu selv konfirmanderne flette deres egne julehjerter ud fra skabelonen - klik her
  • Hjerterne kan enten tages med hjem eller bruges til at pynte kirkens juletræ med
Arbejdsmetode

Refleksion og skabende proces

Tekster

Juleevangeliet

Forberedelse

Print og kopier skabeloner til alle konfirmander

Medbring sakse og lim til hank.

Materialer

Julehjerte med juleevangeliet  trykt på - klik her
Skabelonen - klik her

Varighed

30 min.