Bibelstikbold

Bibelstikbold

Mål

At lære at slå op i Bibelen

Forløb

Alle konfirmander kender stikbold/dødbold. Almindeligvis er man ude af spillet, når man bliver ramt og er først med igen, når den, der har ramt én, selv bliver skudt. Men i bibelstikbold er det lidt anderledes.

Når man bliver ramt, er man død og skal ud og trække et kort  - se kortene her.

På kortet er der et bibelcitat med henvisning, dog mangler der et enkelt ord. Konfirmanden skal nu slå op i deres Bibel og finde det pågældende skriftstedt. Når man har fundet det manglende ord, viser man sit kort til præsten og fortæller hvad der mangler, fx ”lygte”. Hvis ordet er rigtigt, bliver man levende, og så er man med i boldspillet igen.

Det er en god idé at have gennemgået bibelens opbygning, samt lavet et par prøveopslag, inden man går ud for at spille.

I kirkerummet:

Nogle vælger at lege det i kirkerummet og lade de ord, der giver en livet tilbage ligge på døbefonten. Det giver legen et dybere perspektiv.

Arbejdsmetode

Leg med det formål at lære konfirmanderne at færdes hjemmevant i Bibelen.

 

Tekster

Bibelkortene/de manglende ord: Se "facitliste" her.

Forberedelse

Klippe kortene ud. Man kan laminere dem, så de kan bruges gang på gang.

Materialer

Blød bold i håndboldstørrelse.

Bibelkort - klik her.

Bibelkort svar - klik her.

En stak Bibeler.

En egnet boldbane fx en p-plads.

Varighed

10-30 minutter