At lære påskens historie at kende
At lave billeder, der kan bruges i gudstjeneste
I Hørup Kirke i Kjellerup holder minikonfirmanderne afslutning palmesøndag. Forud for den dag har børnene fået fortalt om påskens begivenheder og forberedt nogle billeder, som skal vises i gudstjenesten, hvor præsten fortæller hele påskeberetningen. Børnene er blevet inddelt i grupper med otte i hver. De får udklædningsdragter på og skal så vise forskellige tableauer fra påskens beretning. Tableauerne fotograferes og lægges i et dias, som vises i gudstjenesten som akkompagnement til præstens fortælling. For at se dias med påsketableauer - klik her
Tableauer:
- Palmesøndag
- Fodvaskningen
- Det sidste måltid
- Jesus i Getsemane have
- Judaskysset
- Korsfæstelsen
- De grædende kvinder
- Englen i graven
- Den opstandne Jesus
Drama
Lidelseshistorien
Find kostumer og rekvisitter. Medbring et kamera.
45 min.
Man kan evt. lave en aktivitet med de grupper, der ikke er i gang med at lave tableauer, så der ikke bliver uro og støj fra dem, der ikke lige er "på".