Flemmings afskedsfest

Flemmings afskedsfest

Mål

At tale om sorg og tab

At pege på en liturgisk tilgang, når livet er svært

Forløb

Indledningsvis fortæller jeg historien om Flemming - klik her. Sætter lidt flere ord på, fortæller om hans baggrund, hvad han går op (musik, film etc). De skal kunne forestille sig ham.

Til slut fortæller jeg som beskrevet, at han er blevet dræbt, og at I nu står i Spanien og vil gerne tage afsked med ham, inden han bliver fløjet til Danmark, hvor han skal begraves.

  • Inddel dem i grupper af fire-fem.
  • Uddel opgavearket - klik her
  • Opgaven er nu at lave en lille liturgi/forløb, hvor de skal tage afsked med Flemming. De kan afspille musik, tænde lys, bede bønner eller læse vigtige tekster.
  • Til slut gennemføres den lille liturgi for alle.

Erfaringen med denne aktivitet er, at de tager det meget alvorligt. Ind imellem fremkalder det tårer, da en ubearbejdet sorg presser sig på. Liturgierne er meget forskellige. I en periode skulle vi altid høre "Tears in heaven", idag ville de måske byde ind med "Nangijala" af Rasmus Seebach.

Arbejdsmetode

Samtale, refleksion og handling.

Tekster

Jesus død og opstandelse Matt 28,1-10
Den fortabte søn Luk 15,11-32

Evigt liv Matt 19,16-22 og Joh 6,35-40

 

 

 

Forberedelse

Indkøb af fyrfadslys.

Materialer
  • Afspilningsmulighed af musik - formodentlig har de musikken med i deres telefoner, så de skal bare tilkobles.
  • Fyrfadslys
  • Bibel
  • Salmebøger
  • Arbejdsark - klik her
Varighed

2 lektioner