Bibelstafet ved opstart

Bibelstafet ved opstart

Mål

At finde ud af hvad konfirmanderne ved, inden de bliver blufærdige

At få fortalt bibelhistorie fra konfirmanderne

At konfirmanderne får øje på, at de allerede ved en masse

At have en sjov opstart

Forløb
  • Del konfirmanderne i to hold og fortæl, at vi nu skal afvikle en konkurrence
  • I et afmålt tidsrum skal det afgøres, hvilket af de to hold der ved mest om Bibelen og kristendom - det er udfordringen!
  • Holdet skal nu udfylde post-it med ord, de forbinder med Bibelen og kristendom og løbe op og sætte det på en tavle (kan også gøres med kridt/tush, hvor de skriver på en delt tavle)
  • Når du fornemmer, at de er udtømt for ideer, stopper du (ca. 3-5 minutter), tæller op og finder en vinder. "Du skal dog lige tjekke ordene, siger du"- og så spørger du konfirmanderne, hvad det betyder, når der står kors, samaritaner, giraf eller hvad de måtte have skrevet, og så fortæller de fortællinger om korsfæstelsen, lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner og Noahs ark.
  • Inden timen er omme, er I kommet langt omkring i Bibelen, men det er konfirmanderne, der har fortalt og vist dig, hvad de ved. Du kan blive overrasket!!!

Børn motiveres ofte af at bygge videre på noget, de ved i forvejen, så øvelsen er også med til at vise dem, at det, I skal arbejde med, ikke er helt fremmed, men måske skal I arbejde med det på nye måder.

Arbejdsmetode

Konkurrence, samtale

Forberedelse

Post-it og tush eller tavle delt i to og to stykker kridt

Varighed

20 minutter til 1 lektion