Citat byt

Citat byt

Mål

At forholde sig til og reflektere over citater

At formulere sig med egne ord omkring et emne/begreb (gudsbilleder, tro og tvivl, død og opstandelse, versefødder fra en salme)

Forløb

Saml alle konfirmanderne ude på gulvet eller på et areal, hvor alle kan være.

Forklar at de får hver et citat om dagens emne, som de skal snakke om. Hvis det er relevant, så forklar evt. lidt om hvor citaterne kommer fra (Bibelen, forskellige personer, filosoffer, m.m.).

Forklar opgaven

  • Konfirmanderne skal snakke sammen to og to om hver deres citat.
  • Først læser den ene konfirmand sit citat op og forsøger at forklare med egne ord, hvad det betyder, og hvad konfirmanden selv mener om det. Derefter er det den andens tur til at læse og forklare sit citat.
  • Når man er færdig bytter man citater, laver en high-five og rækker hånden op i vejret.
  • Konfirmanden skal nu finde en ny makker, som også har hånden i vejret og snakke sammen på samme måde og bytte til sidst.

Giv hver konfirmand et citat om dagens emne/begreb.

Lad alle række hånden i vejret og lav high-five med en makker, som de snakker med.

Det er godt hvis præsten også kan være med på lige fod. På denne måde får man tale- og lytte-tid med en enkel konfirmand af gangen. Er man et ulige antal, kan præsten gå med i en tre-mandsgruppe. 

Arbejdsmetode

Dialog på to-mandsplan

Tekster

Kan bruges til citater om dagens emne (tro/ tvivl , død og opstandelse, lys og mørke, gudsbilleder: Gud er som… eller Jesu "Jeg er ord")

Eksempler:

Forberedelse

Finde x antal citater (et til hver konfirmand)

Der kan evt. formuleres et par åbne citater, fx: Gud er som….. sagt af konfirmand fra x sogn, 20xx, så konfirmanden udfordres til at komme med sit eget bud på et citat.

Print og klip citaterne ud.

 

Materialer

Citat sedler:

Varighed

5-15 minutter