1. Kom i god tid, og hils på hver konfirmand med hånd og god øjenkontakt.  På den måde sikrer du, at alle bliver set, og du får en lejlighed til at udveksle et par ord med hver enkelt. Gør det til en vane. Konfirmanderne føler sig velkommen og set, og siden kan du måske få en snak med dem om, hvad det 20. led i højmessen betyder, når der bliver sagt ”Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!”.
    • Aktivitet om velsignelse og at se hinanden – klik her
  2. Overrask – bryd deres forventninger. Det første møde med kirken og konfirmandforberedelsen er vigtig. Møder de et traditionelt undervisningslokale med borde og stole, tavle og lærred, vil de pr. automatik opleve konfirmationsforberedelsen som undervisning. Der skal ganske små ting til at bryde billedet. Gør noget, man normalt ikke gør i skolen. Overrask konfirmanderne med lune boller eller aktiviteter, som de ikke forventer.
    Her er nogle bud:
  3. Navneskilte, hvis du samler dem i konfirmandlokalet. Der er desværre altid en eller to, der bliver fravalgt i en elevflok. Ved i forvejen at have sat navneskilte på borde eller stole, ved alle, hvor de skal sidde, og der falder hurtigere ro over dem. Navneskiltene hjælper også dig til at få styr på navne og ansigter.
  4. Bestræb dig på hurtigt at lære alle navne. Få evt. billeder af alle konfirmander fra skolen, eller tag et billede første gang, I mødes. Øv dem hjemme! Prøv måske at sætte ord på nogle af konfirmanderne, så du næste gang kan hilse på dem med navn. At bliver kaldt ved navn i stedet for ”du der i den røde trøje” giver en hel anden respekt og tiltro til, at du vil dem!
    • Lav evt. et sjovt billede af alle konfirmander - klik her.
  5. De første 10 minutter er afgørende!!! Det er i det umiddelbare møde, altså de første 10 minutter, at konfirmanderne afgør om de vil dig og konfirmations-forberedelsen. Det kan godt være, de forbliver i lokalet, men det er spørgsmålet, om de tror på, at DU vil dem. Derfor er det afgørende, at du viser, at du er interesseret i deres liv. Måske er du optaget af noget, som de måske kan spejle sig i? Du har noget på hjerte, der er spændende og vedrørende. Du taler et sprog, de kan forstå. Tal med dem om dagligdags ting. Spørg til, hvad de er optaget af, om de har haft en god sommer? Giv dem taletid! Fortæl om dig selv, dit liv, din opvækst, din familie og hvorfor du blev præst.
    Starter du med noget svært f.eks. en liturgi med trosbekendelse, fadervor, en solid salme på ni vers og søndagens tekst har du tabt dem. Vent den første gang med at indøve en liturgi til sidst, og gør det kort og enkelt de første gange.
    Hjælp dem på vej, nogle af dem har ikke en religiøs praksis og ved ikke, hvad bøn, salme eller tekstlæsning er. Det skal de også lære.

 

Skolemesteren