Døden

Kort sagt til børn

At dø vil sige, at man holder op med at trække vejret og ikke længere er her på jorden sammen med dem, man holder af. I stedet kommer man op i himlen. Gud passer på en – også når man dør.

Teologisk refleksion

Døden er et vilkår, som ingen kommer uden om. Vi selv og de mennesker, der står os nær, skal en dag dø, hvilket gør, at vi på den ene eller anden måde skal og kommer til at forholde os til døden. Nogen gange vil døden være naturlig, når den afslutter et langt liv, og andre gange vil den være uretfærdig, hvis et barn mister en forælder.

I kristendommen lærer vi, at vi ikke er alene, når vi møder døden, men i Guds hænder. Samtidig lærer vi også, at vi ikke skal frygte døden, dette pga. Jesu død og opstandelse.

I Det Nye Testamente forbindes døden med Jesu egen død – en død, hvor han i kærlighed gav sit liv for menneskets skyld. Men Gud lod det ikke blive ved døden, da han i skikkelse af Jesus tog kampen op og overvandt døden. Med Jesu død og opstandelse er døden dermed ikke det sidste, der er at sige – Jesus overvandt døden og besejrede menneskets død.

Med Jesu liv og handlinger har vi dermed håbet om opstandelsen og om et evigt liv i Guds hænder.

Bibelen om døden

- Døden som straf for synd: 1. Mos 2-3

- Guds overvindelse af døden: Matt. 28,1ff; 1. Kor. 15,20ff