Særlige behov

I menuen til højre finder du overordnede teologiske og pædagogiske overvejelser om handicap og kirke og rammer for dåbsoplæring af børn og unge med særlige behov, samt vejlednings- og sparringsmuligheder.

Af mangel på bedre sætter vi i øjeblikket ”særlige behov” som betegnelse på mennesker, der har anderledes vilkår for kommunikation, socialt liv og læring end flertallet. I denne sammenhæng går betegnelsen specifikt på børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser eller en kombination af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det drejer sig om mellem 5-10 %, hvoraf kun en mindre del har en psykiatrisk diagnose. De fleste i folkeskolealder er i de seneste år blevet inkluderet i almindelige klasser. Et mindretal går på specialskoler.