Juni 2012

Konfirmandåret 2011 og 2012 er overstået. Der er mange lyse måneder inden et nyt konfirmandhold melder sig. 

Vi vil i dette nyhedsbrev præsentere en årsplan, der har sit udgangspunkt i kirkerummet og har et eksempel på en anden årsplan til brug i Jeres forberedelse frem mod august/september.

Begge planer er gennemført med link til aktiviteter og undervisningsforløb på Folkekirkens Konfirmandcenteres hjemmeside.

Men inden I kaster Jer ud i arbejdet, har vi lavet dette lille interview med Karsten Høgild sognepræst ved Houlkær kirke ved Viborg. Klik her eller på billedet.

 

 

 

En årsplan

Formålet med min konfirmationsforberedelse er at skabe fortrolighed med kirke og kristendom. Det vil for mig sige, at konfirmanderne kommer til at opleve, at kirke og kristendom er relevant for dem, dér hvor de står i livet lige nu. Min ambition er, at de skal gøre sig erfaringer – på mange planer: fysisk, kognitivt, emotionelt, musikalsk mm. 

Hermed Karstens årsplan til inspiration - klik her

Inspiration til årsplan i kirkerummet

Konfirmandcenteret har udarbejdet en årsplan, der er bygget op omkring kirkerummet og konfirmandforberedelsen træder dermed ud af konfirmandlokalet og ind i kirkerummet, for her sker det hele.

Ved at være i kirkerummet opnår konfirmanderne et kendskab til kirken, og der gives en naturlig plads til undrende og nysgerrige spørgsmål om kirke, kristendom og om det at være menneske. Deres nysgerrighed og undren må vækkes og udfordres af kirkerummet, præsten og vennerne.

Årsplanen er bygget op omkring fysiske steder i kirkerummet, hvor der til hvert sted er koblet et eller flere temaer og aktiviteter til. Der er ikke nogen fast rækkefølge i planen, og man kan enten vælge at bruge den i sin helhed eller vælge enkelte steder og deres temaer ud, som man ønsker.

Se overvejelser og planen - klik her


  
  
  


Løb om Helligånden

7 færdige poster med QR koder til placering i kirkerummet.

Ved aflæsning kommer et bibelvers og en henvisning til, hvor næste post er.

Se aktivitet - klik her

 

WANTED

Konfirmandcenteret har brug for jeres tilbagemeldinger. Kik derfor i skuffen, på PC'en eller hvor I gemmer det. 

Her er vores ønskeliste:

  • Konkrete sanselige og dermed kropslige aktiviteter ....
  • Fortællinger
  • Årsplaner
  • Gudstjenester - hvordan planlægger man og medinddrager konfirmanderne?

 

Konfirmandcenterets fremtid

Vi vil godt takke for samarbejdet i 2011-2012.

Fremtiden for centeret er ikke afklaret, men vi håber og tror, at 2012-2013 kan udvikle nye vinkler og tilbud.

Vores planer er:

  • Nyhedsbrev om opstart og fornyelse af konfirmandlokalet i starten af august
  • Tilbud om en netbaseret konfirmand konkurrence
  • Udarbejdelse af småfilm som kan visualisere kirkens arbejde
  • Udarbejdelse af billedbaseret undervisningsforløb
  • Tilbud om en række kursustilbud som kan bestilles til lokalt brug
  • Og hvis kræfterne rækker - en parallel side fra 2013 omhandlende børnekonfirmander/minikonfirmander.