April 2016 - brug af IT i konfirmandlokalet

En række metoder, som enkelte præster har taget i brug omkring brug af smartphone og it i konfirmandlokalet. Vi bringer omtaler og vejledninger og konkrete eksempler.

Ønsker I at afprøve og teste mulighederne kommer konfirmandcenteret gerne forbi til en undervisningsdag i provstiet.

Endelig en henvisning til et konfirmandforløbet "Gråzone" om seksualitet og grænser.

 

 

En opfordring!!

En ny skolereformundersøgelse er udsendt af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenteret. Her fra Folkekirkens Konfirmandcenter skal der lyde en stor OPFORDRING til at bruge lidt tid på at besvare den.

Svarene er vigtige i det videre forløb, når skolereformen skal evalueres og tilpasses. Det aktuelle rammeforsøg er kun gældende frem til 2018, og det er afgørende at have valide tal, der viser, hvordan virkeligheden ser ud, hvis folkekirken skal kunne påvise, hvad skolereformen har haft af konsekvenser.

Afsæt derfor tid til at besvare undersøgelsen. Det kan få stor betydning fremadrettet.

Smartphone, ipad og PC

Det er faktisk muligt at inddrage konfirmandernes smartphones i konfirmationsforberedelsen på en konstruktiv måde, så de indgår i en fælles opgaveløsning. Der er altså ikke fokus på individualitet, men netop på at bruge teknologien til at sætte en samtale igang om centrale spørgsmål:

  • Sognepræst Helle E. Torp har peget på Kahoot, og konfirmandcenteret har udarbejdet en række vejledninger
  • Padlet.com omtales som et redskab i konfirmationsforberedelsen til at igangsætte samtaler, refleksion etc.
  • Jóannis Fonsdal har gode erfaringer med Poll Everywhere

Kahoot

Dette spørge-quizz-program udarbejder man på sin PC, projekterer det op i konfirmandlokalet, og nu kan konfirmanderne svare anonymt på spørgsmålene via deres smartphone.

Det er forholdsvist enkelt, og vores håb er, at vi løbende kan få udarbejdet spørgsmål, som man kan have glæde af, og som der kan henvises til.

Den største udfordring er måske at lave spørgsmål, der åbner og sætter en samtale i gang.

Se video hvor et eksempel bliver testet - klik her

Se diverse vejledninger til brugeroprettelse, udfærdigelse af spørgsmål etc. - klik her

Padlet.com - en fælles tavle

Padlet.com er en teknologisk enkel løsning, hvor alle i rummet kan skrive på den samme tavle. Man kan altså spørge og lade konfirmanderne komme med anonyme svar om eksistens, om tro og tvivl, om venskab, kærlighed, eller hvad der nu passer ind.

Se video med vejledning og forslag til aktiviteter  - klik her

Se aktivitet beskrevet med link til siden - klik her

 

Poll Everywhere

Jóannis Fonsdal har gode erfaringer med at bruge Poll Everywhere.

Hør om hans erfaring - klik her eller på billedet.

Du kan finde vejledning til brug af Poll Everywhere - klik her

Gråzone et konfirmandforløb

Gråzoner er et forløb rettet mod konfirmandundervisningen. Formålet er at skabe refleksion og italesættelse hos unge i forhold til de gråzoner, der hersker indenfor ungdom, grænser og sex. Målet er, at unge motiveres til at tage personligt stilling til seksuelle gråzoner og derved undgå, at de bryder med egne grænser.

Link til materialet - der udover forløbs beskrivelse, video og undervisningsaktiviteter indeholder en teologisk opfølgning - klik her