Er du min ven
Øverst på børns værdiskala og ønskeseddel står spørgsmålet: Er du min ven? ”Venskabet – at høre til, så man er savnet, hvis ikke man er der”, er den afgørende faktor, både når det gælder udvikling af trivsel, læring og tro.
En ny spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med FN’s internationale handicapdag dokumenterer, at når det gælder børn med særlige behov, står det ikke godt til i øjeblikket med venskabet og inklusionen i folkeskolen. 45 % af forældre til børn med særlige behov siger, at deres barn ikke trives i skolen, og 46 % svarer, at deres børn ”i lav grad” eller ”slet ikke” deltager i sociale fællesskaber i fritiden. Der er tilmed forklaringer på det.
Janne Hedegaard Hansen, centerchef ved Nationalt Videnscenter om Udsatte Børn og Unge siger på baggrund af sin forskning i inklusion og udvikling af inkluderende skoler: ”På trods af et øget fokus på inklusion er mange skoler endnu ikke lykkedes med at løse opgaven med at skabe klassefællesskaber med plads til mangfoldighed. Og når vi ikke er lykkedes med det, så er det klart, at de børn – som ikke er som de fleste – kommer til at opleve mistrivsel.”
Og hvad med minikonfirmandundervisningen og konfirmationsforberedelsen i den sammenhæng kan man så spørge? Se artiklerne i Kristeligt Dagblad 3. september 2019 - klik her - men det kræver adgang til kristelig dagblad.