Minikonfirmandundervisning med børn i specialklasse

Invitation og kontakt til børn og forældre må gå gennem skolen

Det er de færreste børn i centerklasser og specialklasser, der bor i det lokale sogn, så de traditionelle kommunikationsveje når dem ikke. Invitation og kontakt til forældre og børn må nødvendigvis gå gennem skolen, der oftest gerne hjælper mht. information på et forældremøde eller opslag på skolens hjemmeside. I det hele taget gælder det om at etablere et godt skole-kirke-samarbejde. Det er en krumtap for undervisningen.

Samarbejdet med centerklassen eller specialskolen er med til at sætte betingelserne for minikonfirmandundervisningens praktiske gennemførelse

Minikonfirmandundervisning i centerklasser og specialskoler må foregå, mens børnene er i skole. Geografi, transportforhold, ledsagestøtte nødvendiggør det. Eventuelt må noget af undervisningen foregå på skolen. Det tætte skolesamarbejde bliver derfor en af undervisningens betingelser. Det kan f.eks. betyde, at man må forhandle sig frem til en form med et tydeligere skel mellem alment dannende og gudstjenesteligt forankrede elementer end ved den almindelige minikonfirmandundervisning.

Man skal være indstillet på, at minikonfirmander med særlige behov kan komme fra mange forskellige sogne

Det er sjældent udelukkende sognets egne børn, der går i en centerklasse eller på en specialskole. Børnene kommer oftest fra mange forskellige sogne. Strukturelt set er ansvaret for undervisningen derfor heller ikke givet på forhånd, men tilsynet, provsten, har til opgave at udarbejde en struktur.

Transport og andre belastningsforhold spiller en rolle for form og rammer

Transport af børnene fra skolen til kirke og sognegård og tilbage igen påhviler kirken, men nogle gange kan man finde en løsning i samarbejde med skolen. Selv den bedste transportløsning og flytning til fremmede omgivelser kan være en voldsom belastning for nogle af minikonfirmanderne. Derfor kan det vise sig hensigtsmæssigt at være åben over for en kombination af undervisning på skolen og enkelte gange i kirken.

Det er nødvendigt med tilknyttede voksenressourcer til undervisningen

Både mht. til ansvar og pædagogik skal der være tilknyttet flere voksne til undervisningen. Det kan for nogle børns vedkommende være nødvendigt med fagpædagoger fra skolen – ofte er skolerne her helt naturligt samarbejdsåbne. Andre gange kan kirkens øvrige medarbejdere – organist, kirketjener, graver, kirkeogkulturmedarbejder, menighedsrådsmedlemmer – og frivillige udgøre både vigtig faglighed og den nødvendige voksenressource.

Evaluering og faglig sparring med pædagoger er vigtig

Kirkens undervisere har sjældent selv en specialpædagogisk uddannelse og oftest ikke nærmere kendskab til børnene i forvejen. Løbende evaluering og faglig sparring omkring undervisningen fra centerklassens eller specialskolens fagpædagoger er sikker vejledning.

Personlige hjælpemidler og IT-udstyr kan stilles til rådighed af skolen

Ifølge reglerne om inklusion i folkeskolen skal skolen stille nødvendige personlige hjælpemidler og IT-udstyr til rådighed for eleven, både til undervisning og fritid. Hjælpemidlerne er der altså i minikonfirmandundervisningen for det barn, som er afhængig af dem.

Der kan arbejdes med kortere forløb

Anordningen foreskriver et minikonfirmandundervisningsforløb på minimum 16 lektioner. Samtidig siger biskoppernes vejledning til Anordningen, at undervisningen for børn med særlige behov skal tilrettelægges efter børnegruppen. Det er således muligt at arbejde med kortere lektioner end 45 minutter og kortere forløb, hvor det skønnes nødvendigt.

Det er nødvendigt med særlig faglig viden

Specialundervisning kræver specialviden både om psykosomatiske forhold og specialpædagogik. FUV udbyder løbende forskellige former for grunduddannelse. Stifterne er i gang med at opbygge kollegiale netværk. Konkrete undervisningsideer findes på Konfirmandcenter.dk