Børn og andagt

Undervisningen kan indledes med en andagt. Det kan være i kirken, hvis I har kirken til rådighed. Hvis I er i sognegården, på skolen eller andet, kan stolene med fordel stilles op i en rundkreds midt på gulvet, I kan tænde et lys og børnene har et hæfte eller en salmebog i hænderne. Der er intet andet, der skal virke forstyrrende. Man kommer ikke til at pille i sit penalhus eller tegne små hjerter på bordet, når man fysisk er samlet om noget andet.

En genkendelig struktur i andagten virker godt for børn.

Det kan fx være:

  • Fast salme med fagter/tegn
  • Evt. lystænding
  • Bibelfortælling eller tematisk fortælling
  • Salme
  • Fadervor
  • Salme