Magasin til forældrene om konfirmation

Genudsendelse

Kristeligt Dagblad udgiver i samarbejde med Konfirmandcenteret et magasin til forældre om konfirmation og konfirmationsforberedelse som på lørdag den 17. august bliver udsendt som tillæg til avisen. Det giver dig/kirken mulighed for at se magasinets endelige udtryk.

Derefter kan du vurdere om i skal købe et eksemplar til hver forældrepar der skal have deres søn eller datter konfirmeret - Køb her

Ideen er, at man som kirke i forbindelse med opstart af konfirmationsforberedelsen giver hver familie et magasin, som indholdsmæssigt tager fat i store og små spørgsmål, man som forældre vil møde det år ens 13-15-årige deltager i konfirmationsforberedelsen.

I magasinet kan man læse artikler om, hvad konfirmationsforberedelsen kan give, hvilke eksistentielle samtaler der kan følge med i hjemmet og de udfordringer man møder, når festen står for døren.

Det er vores håb, at I præster vil gribe denne mulighed, der måske kan medvirke til en tættere samtale mellem hjem og kirke.

Det er i hvert fald et forsøg!!

NB: Vi genudsender dette nyhedsbrev, fordi vi fik et utal af ferie-autosvar. Synes bare at tilbuddet skal ud, fordi vi tror, det kan styrke forståelsen og samarbejdet mellem forældre og kirke.

 

Indholdsfortegnelse

I bladet bringes en række artikler, som kan støtte og hjælpe forældrene bl.a. med den svære, eksistentielle samtale, en fest der ikke sprænger budgettet og hvad man gør, når forældrene er skilt.

Her en oversigt

  • Isabella var længe i tvivl om sin konfirmation
  • Konfirmationen er en chance for at tale med dit barn
  • Sigurd Barretts søn aflyste sin konfirmation i sidste øjeblik
  • Når dit barn er i tvivl
  • Præster og konfirmander: Det har forberedelsen betydet
  • Hvordan skal forældre egentlig opføre sig i kirken?
  • Konfirmander deler tro på små lapper papir
  • Den gode konfirmation behøver ikke koste kassen
  • Den gode tale får dit barn til at føle sig set og elsket
  • Signe Molde: Min konfirmation bestod af kærlighed og krummede tæer
  • Sådan kommer I som skilsmissefamilie igennem konfirmationen
  • Billedserie: Fire unge om konfirmation
  • Kendte danskeres gode råd til konfirmanden
  • Hvad er blå mandag?
  • Hella Joof: Kære elskede unge mennesker

 

Køb magasinet:

Du kan allerede nu bestille magasinet og vil få det leveret inden den 1. september.

Klik her og send en bestilling.