Januar 2014

Godt nytår!!

Folkekirkens Konfirmandcenter er fra årsskiftet blevet en del Folkirkens Uddannelses- og Videnscenter FUV. Det har sikret centerets drift også på sigt. Det er vi begejstrede for og også spændte på, hvad det nye samarbejde med de øvrige institutioner kan skabe af muligheder. Vi tror på, at vi går en spændende tid i møde.

Med dette nyhedsbrev har vi særlig glædet os til, at vi nu kan vise jer Påskedugen! Påskedugen er ikke en dug til at ligge på bordet, men en dug, der rulles ud på gulvet og kan bruges til påskevandring i landets kirker. Derudover præsenterer vi tre idéer til en let og overkommelig januaropstart, og ligeledes bringer vi en omtale af materialet "Billeder i boksen".

3 ideer til opstart i 2014

  • Stjerne .. med udgangspunkt i fortællingen om de tre vise mænd er det et oplæg til samtale om det at følge en stjerne, at have en stjerne eller at være en ledestjerne. - klik her
  • CUP-song. Med afsæt i en poplær sang og musisk aktivitet er ideen at skabe en fælles oplevelse. Se ideen udfoldet på denne video - klik her. Hent aktiviteten og en omskrevet dansk tekst til brug i kirken - klik her
  • Kaka: En Sidste Sang. Kaka har lavet et hit og en video, der er rygende aktuel blandt de 13-15 årige. Der er nogle betragtninger i musikvideoen om eksistens, ånd, livsmod og om at bruge sit liv, som vi tror, kan åbne op og sætte en samtale igang. Se video - klik her. Se aktivitet med spørgsmål og arbejdsark - klik her

Påskedug

Der er en katolsk tradition for at gå Via Dolorosa igennem Jerusalems gader. Standse op ved diverse korsstationer, lytte til lidelseshistorien og slutte ved Gravkirken. Det er en gribende oplevelse.

Med påskedugen har vi forsøgt at lave en vandring, hvor vi med vores fødder oplever og gennemlever hele lidelseshistorien fra palmesøndag til påskemorgen.

Uformidlet?
Hensigten er, at påskedugen skal kunne opleves uformidlet dvs. uden, at der suppleres med yderligere ord eller forklaringer. Påskedugen skal kunne stå alene og tale for sig selv. Men vi lægger samtidig op til, at man efterfølgende kan arbejde med de konkrete fortællinger, som påskedugen tematiserer.

Fakta:

  • Påskedugen er 22 meter lang og en meter bred.
  • Den er lavet af vinyl (voksdug) og kan tåle, at man går på den.
  • Den vejer ca. 10 kg og rulles ud.
  • Prisen er 3500 kr. inkl. levering. For at sikre nævnte pris er det nødvendigt, at Konfirmandcentret har modtaget minimum ti bestillinger af gangen. Derfor kan der forekomme ventetid.

Inspirationsmateriale og ideer

Vi har udarbejdet denne video, som giver et indblik i forløbet - klik her

En skriftlig beskrivelse med ideer og forslag til aktiviteter finder du her - klik her. Her finder du bla. noget om:

  • Metoder til anvendelse af påskedug
  • 3D anvendelse
  • En detaljeret gennemgang med skriftsteder og spørgsmål man kan stille konfirmanderne

 

Billeder i boksen

Spændende billedmateriale til skole-kirke undervisning.

Materialet består dels af en undervisingsbog, dels af en lærervejledning.

Læs mere - klik her