Kom godt igang

Ca. en måned inden undervisningen begynder, deles invitationer ud i 3. klasse på skolen, hvis der er mulighed for det på den lokale skole. Det er ikke alle steder tilfældet; nogle steder vil man i stedet være nødt til at sende invitationer ud til sognets 9-årige, men min erfaring er, at et personligt første møde med børnene i skolen er godt for begge parter.

Sørg endelig for at spørge skolelederen om lov først, om det er tilladt præsten/sognemedarbejderen at dele invitationer ud på skolen. Jeg selv spørger pænt hvert år – efterhånden bare ved at banke på hans dør, når jeg kommer. Man kan nemlig få problemer, hvis skoleinspektøren ikke er velvilligt indstillet. Det er også godt at få en snak med skolen om, hvilken dag der er den bedste.

Det er bedst at have dem så tidligt som muligt på dagen, så de ikke er for trætte. Ofte vil skolen også vide noget om der er en bestemt dag, hvor de fleste f. eks. går til spejder eller gymnastik. De dage bør undgås. Med invitationen følger også et brev til forældrene, for det er langtfra alle, der er klar over, hvad ”minikonfirmander” er.

 

Forslag til forældrebrev - klik her

Se idé til invitation - klik her

Ovenstående indbydelse uden indhold - klik her