Nadver

Kort sagt til børn

Nadveren skal ligne et måltid, hvor vi i fællesskab spiser sammen. Et måltid, hvor vi ser Gud i øjnene og får at vide, at vi er gode nok – også selvom vi måske har gjort noget dumt.

Teologisk refleksion

Den sidste aften inden Jesu korsfæstelse spiser Jesus sammen med sine 12 disciple og ser dem i øjnene. Her giver han disciplene brød og vin som et tegn på, at han nu giver sig selv, sit eget legeme og blod. Samtidig opfordrer han disciplene - og os - til at fejre nadver, for at mindes ham.

Ved nadveren indstifter præsten først brød og vin. Når indstiftelsesordene har lydt, er det på en og samme tid både brød og vin og Jesu legeme og blod, vi modtager. Der sker både en synlig og en usynlig handling. Den synlige handling er, at vi knæler og spiser brødet og drikker vinen. Den usynlige handling er, at det er Jesus selv, der er til stede og gør sit legeme og blod nærværende i brødet og vinen.

Nadveren er det sted i gudstjenesten, hvor vi hører, ser og smager. Vi hører, at Jesus døde for vores skyld og tog al synd på sig samtidig med, at vi får tilgivelse for det, vi har gjort forkert. Vi mærker, at vi hører sammen med Jesus Kristus og det medmenneske, der knæler ved siden af en. Der er dermed tale om et bord- og måltidsfællesskab, hvor vi modtager syndernes forladelse, får ny energi og håb gennem Jesus Kristus, brødet og vinen og får vished om, at Gud elsker os.

Nadveren er et af folkekirkens to sakramenter.

Bibeltekster om nadver

- Om Nadveren: Matt. 26,17-29