En ny sæson står for døren, og vi har brugt sommermånederne, og lidt til, til at lave en ny og forbedret hjemmeside. Ud over siden for konfirmander og minikonfirmander har vi udvidet med endnu en parallelside for konfirmander og minikonfirmander med særlige behov.

NB: Vi er pt. udfordret af nogle hastighedsproblemer som vores leverandør arbejder på at få løst.

Siden skulle fremover være tilgængelig og læsbar fra såvel smartphone, tablet som PC.

Vi har fremhævet Idé-basen og forbedret søgemulighederne - ja, faktisk virker siden omvendt, så man starter med den breddesøgning, hvorfra man filtrerer sig frem til resultatet.

Se ovenstående video for at få et hurtigt overblik - klik her for at se flere vejledningsvideoer

VELKOMMEN på denne side – og især VELKOMMEN til at levere gode materialer og undervisningsideer til den.

Som kirke for alle har vi en forpligtelse til at skabe differentieret undervisning til børn og unge med særlige behov i minikonfirmandundervisningen og konfirmationsforberedelsen.

Det er nødvendigt for mellem fem og ti procent, men samtidig nødvendigt for fællesskabet.

På siden ligger hjælp til formålet i form af både overordnede teologiske og pædagogiske overvejelser og konkrete undervisningsideer.