Blå tirsdag/onsdag/torsdag

Blå tirsdag/onsdag/torsdag

Mål

At give minikonfirmanderne en sjov dag efter forløbet

Forløb

I Tjæreborg sogn opstod idéen om at holde en blå dag for minikonfirmanderne. Sognepræst Peter Herold Søgaard fortæller her om arrangementet:

Ideen opstod, da en minikonfirmand for nogle år siden spurgte, hvorfor de ikke også havde blå mandag ligesom konfirmanderne fra 7. klasse. De små opfattede sig jo som en slags konfirmander, og mente derfor, at der måtte høre en blå mandag med til pakken. Vi besluttede derfor at holde blå mandag, som blev til blå tirsdag eller torsdag, alt efter den ugedag, undervisningen havde ligget. Dagen er en udflugt til Legeborgen i Varde, hvor vi kørte til med bus. I Legeborgen indleder vi med at spise kage/boller og frugt, som vi plejer i hver minikonfirmandtime. Derefter får mini’erne frit slag til at boltre sig i trampoliner, spilleautomater, fiskedamme, klatrevægge m.m. Jeg plejer ikke at kunne stå for fristelsen til at lade mig lokke op i den store klatreborg for at konkurrere med drengene om, hvem der kommer først. Efter flere forsøg og en mængde hudafskrabninger måtte jeg i går endnu engang sande, at de små er hurtigere end mig, og jeg tabte endda et væddemål på 10 kr., til en af dem. Efter at slået sig løs i ca. 2 ½ time, kommer bussen og kører os hjem igen. Vi er tilbage ved skolen ca. kl.17.30 med en flok trætte og glade børn. Det er nu blevet en fast tradition, at udflugten til Legeborgen slutter forløbet som minikonfirmand af.

Arbejdsmetode

Socialt samvær og leg.

Forberedelse

Arrangere dagen.

Varighed

Fire timer