Hvem er "fattigst"?

Hvem er "fattigst"?

Mål

At reflektere over, hvornår man er fattig, og hvad man kan være fattig på (at man kan være fattig på flere måder)

At reflektere over, hvad lykke er

Forløb

Konfirmanderne inddeles i grupper af 4-5 personer.

Rundt på gulvet ligger forskellige billeder i par. Konfirmanderne går rundt i grupperne og taler om billederne:

  • Hvem er fattig (og på hvad) på de to billeder?
  • Hvem er "fattigst" - hvorfor?
  • Hvem er lykkelige - hvorfor?

 

Det kan aftales på holdet, hvor lang tid grupperne har ved hvert billede.

Som opsamling kan du lade konfirmanderne dele deres tanker om billederne, om fattigdom og om lykke med hinanden. Eventuelt kan følgende spørgsmål inddrages:

- Kan man være fattig på forskellige måder?

- Kan man være fattig og lykkelig på samme tid?

- Hvad skal der til, for at du er lykkelig? - hvor lidt eller hvor meget? Er det materielle ting eller?? Er det de samme ting, der skal til, for at vi er lykkelige?

- Den fattige enkes gave: Hvad vil det sige at give af sin fattigdom? 

Arbejdsmetode

Refleksion, drøftelse og samtale i grupper

Tekster

Matt 5,3-12 - Saligprisningerne

Luk 21,1-4 - Den fattige enkes gave

Forberedelse

Printe billeder ud - evt. klippe dem ud og laminere dem

Billederne ligges ud i lokalet eller kirkerummet

Materialer

Billeder - klik her

Varighed

30-45 minutter