Tavlestafet uge 6

Mål

At give en erkendelse af, at sex også indeholder venskab og kærlighed og dermed ansvarlighed.

At give et rum til at tale om sex. De ved meget, men de har også mange myter.

Forløb

Del konfirmanderne op i to hold, der står et par meter fra hver sin tavle/del af tavlen/flipover/stort stykke papir på væggen

Forklar reglerne for stafetten - klik her

Skriv venskab på den ene tavle og uvenskab på den anden.

Afslut stafetten med at samle konfirmanderne i deres hold omkring deres tavle/del af tavlen og lad hver enkelt forklare, hvad man har skrevet og evt. uddybe meningen med det. Det vigtigt at få begge sider af venskab og uvenskab frem - at vi både kan være offer og skyldig i uvenskab.

Gentag nu med emnerne kærlighed og sex.

På tavlen med "kærlighed" kommer nok ord som mor og kæledyr. Pointen er at fremhæve de mange forskellige aspekter i kærlighed.

Pointen er at give rum for at kunne tale om ALT. Naturligvis på ingen måde personligt og privat ang. præsten.

Det er også fuldt tilladt at sige, at "det ved jeg ikke noget om" eller "det vil jeg ikke svare på/tale om".

Vær også forberedt på, at der kommer ord, man ikke selv kender, på tavlen!

 

 

Arbejdsmetode

Fysisk aktivitet + refleksion

Forberedelse

Sørg for, at der er tavle/papir og noget at skrive med.

Diverse

Denne aktivitet indgår i materialet til "Uge 6 - krop og grænser" - klik her