Det kan ses, det kan mærkes

Det kan ses, det kan mærkes

Mål

At billedliggøre, hvordan hård adfærd mod hinanden påvirker os for altid

Forløb
  • Giv hver konfirmand et stykke rent, hvidt papir. (Evt. kan de skrive deres navn på papiret og bytte med sidemanden inden de går videre)
  • Bed dem nu om at krølle det sammen, trampe på det, og i øvrigt give det nogle tæsk, dog uden at rive papirarket i stykker.
  • Lad dem derefter folde papiret ud og se på, hvor beskidt og fyldt med mærker og ar det er blevet.
  • Sig nu til konfirmanderne, at de skal sige undskyld til papirarket, og lad dem gøre flere forsøg på at glatte papiret helt ud igen.

De vil nu opdage, at lige meget hvor ihærdigt de forsøger, vil papiret stadig være krøllet, og mærkerne vil aldrig forsvinde. Tal nu med dem om det billedlige i, at det vi gør mod hinanden, og alle de hårde ord, vi siger til hinanden, aldrig kan gøres ugjorte eller usagte, men vil altid sidde som ar i vores indre. Også selvom man bagefter siger undskyld. Øvelsen understreger forhåbentlig vigtigheden af, at vi behandler hinanden respektfult og med omsorg og nænsomhed.

Tal om "Den gyldne regel" og hvad det fordrer af mennesker.

Arbejdsmetode

Aktivitet og samtale

Tekster

Matt 7,7 Den gyldne regel

Forberedelse

Medbring et stk. papir til hver konfirmand

Materialer

Papir

Varighed

10 min.

Diverse

Denne aktivitet indgår i materialet til "Uge 6 - krop og grænser" - klik her