Støj - synd Luther

Støj - synd Luther

Mål

At forstå begrebet synd

At tale om, hvad der skaber afstand mellem Gud og mennesker og imellem mennesker

At inddrage Luthers begreb om synd som det at være indkroget i sig selv

Forløb
  • Skru langsomt op for støjen - evt. er den der når de ankommer

Musikfil på 5-6 minutter med støj (white noise) - klik her - eller -
Video fra Youtube med 11 timer støj (white noise) - klik her

  • Prøv at give en besked i normal toneleje - beskeden kan gå på at vi i dag skal tale om det der skaber afstand imellem mennesker.
  • Hvis og når de spørg ind til støjen - kunne i spørge hvad de hører - om det er et problem - hvorfor det er et problem?
  • Lad dem tale sammen to og to - om hvad der skaber afstand. Skriv ordene ned.
  • Lad dem 4 og 4 prioritere de ord de fandt frem til i foregående øvelse - hvad der skaber mest versus mindst afstand
  • Det er vigtigt at understrege (synes jeg) at det ikke bliver en kritik af tidens medieforbrug - men at støj/syndsbegrebet  er et menneskeligt vilkår, hvor vi kan opleve adskillelse, splittelse og føle os fremmedgjorte overfor os selv, andre eller Gud.
  • Sluttelig kan man fremdrage evangeliets syn på synden Matt 9,10-13 eller bønnen i fadervor om samme - og i den forbindelse bede sammen.
  • Tag udgangspunkt i LutherTavlen (år 1524) og fortæl om synd som det at være indkroget i sig selv. Bed konfirmanderne om at krølle sig helt sammen, så de kun kan se ind i deres egen navle. Mens de står der, spørger du dem om, om de har nogen som helst fornemmelse for verden omkring dem. Tal derefter om, at synd er, når man kun har øje for sig selv, sit eget liv, sine egne mål, egne ambitioner, at man hverken kan eller vil se mennesker omkring sig, som kunne have brug for hjælp.
  • Slut evt. med at synge DDS 331

 

Arbejdsmetode

Refleksion og samtale

Tekster

1 Mos 3 - Adam og Eva synder 

Matt 6,12 - Bøn om syndernes forladelse

Matt 9,10-13 - Jesu kamp mod synden

1 Mos 11,4 - Babelsmyten

Luthers begreb om at være indkroget i sig selv - (incuvetus in se)

DDS 331

 

Forberedelse

Sikre at man kan afvikle lyden

Materialer

Musikfil på 5-6 minutter med støj (white noise) - klik her
Video fra Youtube med 11 timer støj (white noise) - klik her

LutherTavlen

Varighed

10-20 minutter