Her kommer mutter med kost og spand

Her kommer mutter med kost og spand

Mål

At reflektere over skyld og tilgivelse

At få at vide, at der er forskel på menneskers og Guds tilgivelse

Forløb
  • Kl. 8-8.30: Gruppearbejde om pletter - klik her
  • Kl. 8.30-8.45: Dobbeltcirkel om skyld, hævn og tilgivelse klik her
  • kl. 8.45-9.00: Filmklip fra "Bruce the Almighty" - klik her Forklar INDEN filmklippet, hvor vi er nu. Det er scenen, hvor Bruce søger tilbage til Gud/Morgan Freeman, fordi alt er i kaos. Byen brænder, folk slås, ....... og Bruce er ked af det, for han ved, det alt sammen er hans skyld. Han bebrejder sig selv og virker opgivende. Gud er helt upåvirket - fremfor alt: han bebrejder ikke Bruce noget - han er i færd med stille og roligt at vaske gulve og stikker Bruce en gulvmoppe, så de sammen kan vaske videre. Gud konkluderer, da de er færdige med arbejdet: "Uanset hvor beskidt noget bliver, kan man altid vaske det rent igen!" Herefter uddeles opgaveark - klik her hvor øverste opgave besvares. Svaret skal gerne være "jo". Der VAR jo kluden med rødbedesaft, og der ER jo noget, vi mennesker ikke kan tilgive hinanden. Det er selvfølgelig ikke godt for nogen af parterne, når man ikke kan tilgive. Det er svært og ikke godt at leve med "knuder" i forhold mellem mennesker. Men det er desværre af og til sådan. DOG skal vi have for øje, at hvor VI ikke magter tilgivelsen fuldt ud, der gør Gud dog! Hos Gud kan ALT blive rent jvf. citat fra filmen.
  • Kl. 9.00-9.15: Pause
  • Kl. 9.15-9.45: Powerpoint om dødsfangers udtalelser før henrettelse - klik her og lav øvelsen "ordet rundt" - klik her 
  • Kl. 9.45-10.00: Den midterste opgave på opgavearket laves to og to - klik her
  • Kl. 10.00-10.30: Pause
  • 10.30-11.00: Altergang i kirken - klik her
  • Kl. 11.00-12.00: Film "Hævnen"
  • Kl. 12.00-12.30: Pause
  • Kl. 12.30-13.30: Film fortsat
  • Kl. 13.30-14.00: Opgaveark til filmen laves to og to - klik her

 

Arbejdsmetode

Refleksion

Forberedelse

Klude med rødbedesaft (kan ikke gøres rent)

Klude med jord/vand (rengøres med sæbevand)
Stykker af træ med maling (rengøres med sandpapir)
Små tallerkener med tuschstreger (rengøres med sprit)
Stykker af hvidt karton med blyantsstreger (rengøres med viskelæder)
Små tallerkener med neglelak (rengøres med acetone)

Toiletrens, Ajax, en vandflaske, vinduesrens, eddike, brun sæbe, kartoffelmel og andet i blå eller grønne dunke.

Hav Powerpoint og opgaveark klar og kopieret, se ovenfor.

Spand med klorin i kirken.

Skaf filmen "Hævnen" - kan evt. købes her

Varighed

Hel dag