Konfirmationsord som en gave

Konfirmationsord som en gave

Mål

At opleve, at konfirmationsordet er en gave, de modtager

At få et konfirmationsord, der siger noget om ens personlighed

Forløb
  • Overvej hver enkelt konfirmands personlighed og særlige karakter
  • Vælg øvelser eller samtaler i løbet af året, der giver dig mulighed for at lære dem at kende.
  • Find konfirmationsord i Bibelen, der "taler med" hver enkelt konfirmand, således at vedkommendes personlighed genspejles i konfirmationsordet. Se forslag nederst på denne side - eller klik her.
  • Tag hver enkelt konfirmand til side og fortæl dem, hvilket ord du har valgt til dem og hvorfor. Fortæl også, at det er en gave til dem på konfirmationsdagen
  • Hør Anette Melbye Madsen fortælle om hendes metode - klik her
Forberedelse

Brug lidt tid på at overveje, hvordan du oplever hver enkelt konfirmand og find et ord i Bibelen, der afspejler det.

Materialer

Se video med Anette Melbye Madsen - klik her

Varighed

Afænger af antallet af konfirmander.

Diverse

Eksempler på konfirmationsord, der afspejler forskellige personligheder:

  • Hvis en konfirmand er drømmende og har svært ved at koncentrere sig, kan man vælge: "Hvis jeg stiger op til himlen, er du der, lægger jeg mig i dødsriget, er du der. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også der, din højre hånd holder mig fast." Sl. 139, 8-9: 
  • Hvis en konfirmand bruger få ord og har en logisk tankegang, kan man vælge: "Er gud for os, hvem kan da være imod os?" Rom. 8, 31

  • Hvis en konfirmand er tilbageholdende og sky og ikke rigtig har markeret sig, kan man vælge: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Og du skal elske din næste som dig selv." Matt. 22, 37-38
  • Hvis en konfirmand er social og opmærksom på de andre, kan man vælge. Alt hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. (Matt. 7,12) Du skal elske din næste som dig selv. (Matt. 22,39)  Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. (Joh. 15,12) Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. (DDS 370 vers 2)
  • Hvis en konfirmand har sin menings mod, kan man vælge: Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. (2 Tim) Bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. (Esajas' bog 54,10). Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. (Hebr. 11,1)

 

  • Hvis en konfirmand er genert, tilbageholden, kan man vælge: Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. (Joh. 8,12) Det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (Første Samuelsbog 16,7) Jesus siger: Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. (Matt 5,9)

 

  • Hvis en konfirmand er vild og kraftfuld, kan man vælge: De, der håber på Herren får nye kræfter. De får vinger som ørne. (Es 40,31) For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd. (Hebræerbrevet 4,12) Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed, som brynje.(Paulus’ Brev til Efeserne 6,14)

 

  • Hvis en konfirmand er drømmende, flyvsk, ukoncentreret, kan man vælge: Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? (Salmernes Bog 8,4-5)

 

  • Hvis en konfirmand er logisk, ordknap, kan man vælge: Jesus sagde: "Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud." (Lukasevangeliget 18,27)
  • Hvis en konfirmand er musikalsk, kan man vælge: Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene. For din godhed når helt op til himlen, din troskab til skyerne. (Salmernes bog 57,10-11) Men jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din trofasthed. For du er min borg, en tilflugt, når jeg er i nød. Min styrke, dig vil jeg lovsynge, for Gud er min borg, min trofaste Gud. (Salmernes bog 59,17-18) Herre, rejs dig i din styrke, vi vil prise din vælde med sang og spil. (Salmernes bog 21,14) "Mit hjerte er trygt, Gud, mit hjerte er trygt, jeg vil synge og spille. Vågn op, min sjæl, vågn op, harpe og citer, jeg vil vække morgenrøden." (Salmernes bog. 57, 8-9)